Ernst Chenaux’s nye album Pantherhouse har gjort det igen. Det er ingen hemmelighed, at han er én af de førende kunstnere i eksperimentel vise- og improvisationsmusik, og med dette album fortsætter han med at udforske, eksperimentere og lege med musikken.
Albummet er et strikket sammensurium af instrumenter og Chenauxs særegne vokalsprog. Teksterne er både rytmiske og orkestrerbare, kompositionerne er smukke og velformulerede. Det blander jazz, rock, pop og folk i modige sammensmeltninger, der virker ægte og vellykkede.
Chenaux har udtrykt sig med sine trækkende sangtekster, som taler til både det intellektuelle og følelsesladede selv. Det er tydeligt, at Chenaux lader sig inspirere af forskellige genrer – om det er poesi, kabaret eller blek-rock – for at skabe noget helt særligt.
Fra den indledende nummer ‘Let Me Pass’ til den bevægende afslutter ‘Snowblind’, har Chenaux en række afstikkere til tidligere tiders radio-klassikere hentet fra forskellige genrer. Det er meget anerkendelsesværdigt; hvert nummer har sin egen stemning og vrister på en måde, som kun afsløres under hvert nummers endelige resolutionen. Derfor formår albummet at holde en interessant og engagerende energi undervejs.
I det store hele forener Pantherhouse én gang igen Ernst Chenauxs udtalte tekniske virtuositet med sine syngende lyriske melodier – en kombination der resulterer i et autentisk smukt album.
TAPE skal have ros for at introducere os til den Canadiske singer-songwriter Eric Chenaux. Med sit album Pantherhouse har Chenaux givet os et intenst indblik i hans unikke sound, der binder avantgarde guitarstylings med ekspressive vokalnumre.
Det første nummer ‘Strange Interference’ byder på en drømmeagtig rejse af strygere, spacy synther og Chenaux’ distinkte vokalstil. Alt dette kommer sammen i et luftig lydbillede der konspirerer med lytteren og giver en nærværende og beroligende følelse.
Blandt andet er dette det perfekte soundtrack til at opdage favne revet i solens lys som dets dybe trail of guitar og øjeblikke af beroligende strømme settes sammen med Chenaux fuzzed-out melodier.
Selvom Pantherhouse er en musikalsk oplevelse, der skal savnes, er dens sparsomme udsmykning en afskedsgave som står sig stærkt. Det skin af intellektuel agitation kombineres med dybere emotioner, som gør at denne album bliver et stilsikkert minde om, hvad det kan betyde at lytte fornuftigt.
TAPE er gået amok med Eric Chenauxs nyeste album, Pantherhouse. Fra det første nummer tager Chenaux lytteren til en rejse igennem musikalske rum og landingsoftkantet ambientlandinger. Han leverer en udtryksfuld og varieret oplevelse i sit første soloprojekt.
Chenaux combinerer ganske elegant et afrikansk sounding guitar point med af lounge elektronisk slag sammen med fine tekster som forsigtig gnider sig sammen med spyttende trommer fra side til side. Det skaber en masse sfæriske melodier som virkelig savner deres lige. Musikken fortsætter med at udvikle sig, imens Chenaux interagerer med elementer af jazz, funk, post-rock og endda soul; han synger om identitet, konformitet og de dagsordener som ligger bag alle livets aspekter.
TAPE gjorde det ubesværede arbejde og leverede et meget stærkt album med Pantherhouse. De atmosfæriske toner holdes både interessante og afbalanceret i hele albummet. Resultatet er en spændene, vildtvoksende skov fyldt med stemninger som vi kan vandre igennem igen og igen.
